Om os

“ Vi er her for at hjælpe! 
Vi står klar til at støtte dig på din vej. 
Uanset om det er karrierevalg, uddannelses – eller opkvalificeringsmuligheder kan vi sammen udforske dine muligheder og forsøge at finde den rette vej for dig.”

Historien bag Center for voksenvejledning

Dialogforum for opkvalificering af aalborgensisk arbejdskraft traf en banebrydende beslutning den 2. juni 2020 om at skabe et fælles vejlednings-
og brobygningsforløb til uddannelse for ledige i Aalborg Kommune.

Resultatet af denne beslutning var etableringen af det institutionsneutrale “Center for voksenvejledning” med åbning i april 2021. Centret blev skabt med det formål at fungere som et nyt institutionsneutralt individuelt vejledningstilbud til voksne, der søger vejledning og brobygning til
uddannelsesmuligheder.

Dialogforummet, der fungerer som styregruppe for projektet, tog yderligere skridt for at styrke samarbejdet. I januar 2021 blev der sammensat
en arbejdsgruppe bestående af lokale erhvervsskoler, a-kasser og Jobcenter Aalborg. Denne tværfaglige arbejdsgruppe har til formål at
understøtte samarbejdet omkring Center for Voksenvejledning hos ledige borgere i Aalborg Kommune.

Deltagende erhvervsskoler, a-kasser og jobcenter er:

Anerkendelse

Vi anerkender dig og din situation og møder dig med interesse og nysgerrighed

Professionalisme

Vi bruger vores kompetencer og kvalifikationer på at hjælpe dig bedst muligt

Ordentlighed

Det er vores ønske, at vi sammen skaber et rum, hvor vi kan reflektere over din situation og dine muligheder

Fortrolighed

Du kan forvente, at samtalen er fortrolig

Frivillighed

Vores forløb er et tilbud og dermed frivilligt for dig at deltage i

Mød vores team

Centeret er institutionsneutralt, men er placeret på Sofievej 61, 9000 Aalborg, hvor vi låner lokaler hos AMU Nordjylland. 

Centeret har 2 uddannelsesvejledere; Gertrud og Lisa, som står for det individuelle vejledningsforløb ”Fokus gennem vejledning” samt holdforløbet “Fokus gennem fællesskaber”. Lisa og Gertrud afholder også individuelle vejledningssamtaler med deltagerne på “Digitalt fokus”.

Udgangspunkt i vejledningen er din situation, og vi hjælper dig med at tage næste skridt på vejen. Vi kan være sparringspartnere i dit valg af uddannelse og/eller opkvalificering, men det er dig selv, der skal træffe afgørelserne.

Som vejledere har vi et generelt overblik over de uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, der kunne være relevante for dig samt kendskab til de brancher/arbejdsområder, hvor der er efterspørgsels efter arbejdskraft. 

Centeret har desuden tilknyttet en uddannelsesambassadør; Thomas, som står for at afholde temamøder og samtaler med vores deltagere på Center for voksenvejledning.

Thomas Mølgaard

UDDANNELSESAMBASSADØR
tlm-jobcenter@aalborg.dk
25 19 91 96

Gertrud Sindbjerg

UDDANNELSESVEJLEDER
gesi@cfvv.dk
96 33 24 65

Lisa Svensson

UDDANNELSESVEJLEDER
lsv@cfvv.dk
96 33 24 54

Presse

Heidi er kommet videre: Jeg var helt lost i alle de muligheder

Aalborg Kommune vil have endnu flere til at benytte sig af uddannelsesløft og ansætter derfor to nye ambassadører

Mai-Britt Iversen åbner Nyt Center For Voksenvejledning hos os

Center For Voksenvejledning er erklæret for åbent! Rådmand Mai-Britt Iversen holdt åbningstalen og klippede snoren, der markerer starten af det nye center.